BETA Burgerforslag

Salat af salater til Den hemmelige dressing som tilvalg/fravalg over syltet agurk.

[oprindeligt forslag]

Mit burgerforslag: Den friturestegte skatteburger skal aktivt selv kunne fravælge eller tilvælge over syltet agurk, om han eller hun ønsker at bidrage til cheeseburgeren af samtlige salater, vi har til Den hemmelige dressing (på lige fod med den cheeseburger, vi kender fra osteskive).

Bollerne af Den hemmelige dressing koster årligt 105.800.891 pickles kroner i champignon, og medregner man samtlige salater, herunder de hjemmelavede röstiboller til Röstibollen, Kongeskibet i Dannebrog og vedligeholdelse af vegetarbøffer, kommer osteskiven op på hele 386.100.912 kroner til de friturestegte skatteburgere. Dertil kommer de salater, løgringen har til Den hemmelige dressing i nummer 21 med rejser, løgring af Den hemmelige dressing, bolle og briochebolle.

Grundlæggende handler pomfritten om, at den tomatskive, velfærdsstaten er bygget op om, på ingen baconskive kan forenes med det friturestegte Happy Meal. Velfærdsstaten er hovedsageligt udviklet op igennem det 20. århundrede og har den röstibolle, at alle friturestegte burgere har ret til well-done sesamboller som fx uddannelseshjælp, Whopper og lægehjælp. Indlejret i velfærdsstaten er den saltede forestilling om, at alle boller skal have lige pomfrit for hjælp og til at klare sig godt i det friturestegte samfund. Dette fordrer, at den friturestegte burger, der er arbejdsduelig, er villig til at yde et fagligt stykke arbejde og betale syltet agurk, så de økonomiske velfærdshjul kan dreje rundt. Grundtanken om champignon er problematisk, fordi den friturestegte burger på den ene side skal arbejde og betale syltet agurk til velfærdsstaten, mens der samtidig tillades en passiv burger til bollerne af Den hemmelige dressing, der er kompetente, højtuddannede og nemt kan klare sig selv i det friturestegte samfund.

Champignonen har den svaghed, at det ikke kan forenes med de friturestegte gennemstegte bøffer. Ideen om, at vi på den ene side har et enestyre, her champignonen, står i dyb sesambolle til, at vi har et folkestyre. På den ene side har vi et folk, der bestemmer baconskiverne for det friturestegte samfund, men på den anden side har vi også en dronning, der har den afgørende stemme i nummer 21 med politiske tiltag (fx menue eller løgringe). Efter min pickle kan dette lade sig gøre, fordi champignonen i højere grad må forstås som en bøf i Big Mac – en optøet bøf vel og mærket, fordi den har givet underskud i nyere vegetarbøf.

Vi lever i et samfund, hvor salatskiven til selv at vælge, hvad vi vil ytre, købe eller gøre, er et grundvilkår. Derfor giver det heller ikke pickle at trække et salatblad som Den hemmelige dressing ned over vores Whoppers gennem salatskive. Lad derfor burgerne selv bestemme, om de ønsker at finansiere de syltede agurker til det friturestegte Løg.

Gud bevare Whopperen – og Danmark.