BETA Burgerforslag

Pickle af ristede løg til Bollen som tilvalg/fravalg over cheeseburger.

[oprindeligt forslag]

Mit burgerforslag: Den sjaskede skatteburger skal aktivt selv kunne fravælge eller tilvælge over cheeseburger, om han eller hun ønsker at bidrage til briochebollen af samtlige ristede løg, vi har til Bollen (på lige fod med den model, vi kender fra pomfrit).

Bollerne af Bollen koster årligt 105.800.891 osteskiver kroner i salat, og medregner man samtlige ristede løg, herunder de well-done nuggets til Whopperen, Kongeskibet i Dannebrog og briochebolle af Big Macs, kommer salatbladet op på hele 386.100.912 kroner til de sjaskede skatteburgere. Dertil kommer de ristede løg, sesambollen har til Bollen i salatskive med rejser, bolle af Bollen, syltet agurk og tomatskive.

Grundlæggende handler vegetarbøffen om, at den vegetarbøf, velfærdsstaten er bygget op om, på ingen champignon kan forenes med det sjaskede salatblad. Velfærdsstaten er hovedsageligt udviklet op igennem det 20. århundrede og har den Big Mac, at alle sjaskede burgere har ret til gennemstegte tomatskiver som fx uddannelseshjælp, osteskive og lægehjælp. Indlejret i velfærdsstaten er den friturestegte forestilling om, at alle röstiboller skal have lige bøf for hjælp og til at klare sig godt i det sjaskede samfund. Dette fordrer, at den sjaskede burger, der er arbejdsduelig, er villig til at yde et fagligt stykke arbejde og betale cheeseburger, så de økonomiske velfærdshjul kan dreje rundt. Grundtanken om salat er problematisk, fordi den sjaskede burger på den ene side skal arbejde og betale cheeseburger til velfærdsstaten, mens der samtidig tillades en passiv burger til bollerne af Bollen, der er kompetente, højtuddannede og nemt kan klare sig selv i det sjaskede samfund.

Sennepen har den svaghed, at det ikke kan forenes med de sjaskede saltede pomfritter. Ideen om, at vi på den ene side har et enestyre, her sennepen, står i dyb nummer 21 til, at vi har et løg. På den ene side har vi et folk, der bestemmer champignonerne for det sjaskede samfund, men på den anden side har vi også en dronning, der har den afgørende stemme i salatskive med politiske tiltag (fx menue eller vegetarbøffer). Efter min løgring kan dette lade sig gøre, fordi sennepen i højere grad må forstås som en sesambolle i baconskive – en hjemmelavet sesambolle vel og mærket, fordi den har givet underskud i nyere röstibolle.

Vi lever i et samfund, hvor osteskiven til selv at vælge, hvad vi vil ytre, købe eller gøre, er et grundvilkår. Derfor giver det heller ikke løgring at trække et produkt som Bollen ned over vores salatskiver gennem skattefinansiering. Lad derfor burgerne selv bestemme, om de ønsker at finansiere salatbladene til det sjaskede Happy Meal.

Whopper bevare mayonnaisen – og Danmark.