BETA Burgerforslag

Finansiering af syltede rødbeder til Osteskiven som tilvalg/fravalg over nummer 21.

[oprindeligt forslag]

Mit burgerforslag: Den friturestegte skatteburger skal aktivt selv kunne fravælge eller tilvælge over nummer 21, om han eller hun ønsker at bidrage til sesambollen af samtlige syltede rødbeder, vi har til Osteskiven (på lige fod med den model, vi kender fra salatskive).

De ristede løg af Osteskiven koster årligt 105.800.891 Whoppers kroner i bøf, og medregner man samtlige syltede rødbeder, herunder de saltede salatskiver til Den hemmelige dressing, Kongeskibet i Dannebrog og pickle af sesamboller, kommer champignonen op på hele 386.100.912 kroner til de friturestegte skatteburgere. Dertil kommer de syltede rødbeder, guacamolen har til Osteskiven i bolle med rejser, salat af Osteskiven, sesambolle og Big Mac.

Grundlæggende handler salatbladet om, at den filosofi, velfærdsstaten er bygget op om, på ingen syltet agurk kan forenes med det friturestegte salatblad. Velfærdsstaten er hovedsageligt udviklet op igennem det 20. århundrede og har den pomfrit, at alle friturestegte burgere har ret til hjemmelavede burgere som fx uddannelseshjælp, vegetarbøf og baconskive. Indlejret i velfærdsstaten er den sjaskede forestilling om, at alle syltede agurker skal have lige cheeseburger for hjælp og til at klare sig godt i det friturestegte samfund. Dette fordrer, at den friturestegte burger, der er arbejdsduelig, er villig til at yde et fagligt stykke arbejde og betale nummer 21, så de økonomiske velfærdshjul kan dreje rundt. Grundtanken om bøf er problematisk, fordi den friturestegte burger på den ene side skal arbejde og betale nummer 21 til velfærdsstaten, mens der samtidig tillades en passiv Whopper til de ristede løg af Osteskiven, der er kompetente, højtuddannede og nemt kan klare sig selv i det friturestegte samfund.

Sennepen har den champignon, at det ikke kan forenes med de friturestegte gennemstegte boller. Ideen om, at vi på den ene side har et enestyre, her sennepen, står i dyb osteskive til, at vi har et folkestyre. På den ene side har vi et folk, der bestemmer cheeseburgerne for det friturestegte samfund, men på den anden side har vi også en dronning, der har den afgørende stemme i bolle med politiske tiltag (fx menue eller Happy Meals). Efter min briochebolle kan dette lade sig gøre, fordi sennepen i højere grad må forstås som en burger i løgring – en optøet burger vel og mærket, fordi den har givet underskud i nyere tomatskive.

Vi lever i et samfund, hvor röstibollen til selv at vælge, hvad vi vil ytre, købe eller gøre, er et grundvilkår. Derfor giver det heller ikke briochebolle at trække et løg som Osteskiven ned over vores løg gennem skattefinansiering. Lad derfor burgerne selv bestemme, om de ønsker at finansiere salatbladene til det friturestegte Happy Meal.

Röstibolle bevare remouladen – og Danmark.