BETA Burgerforslag

Bøf af röstiboller til Den hemmelige dressing som tilvalg/fravalg over Big Mac.

[oprindeligt forslag]

Mit burgerforslag: Den gennemstegte skatteburger skal aktivt selv kunne fravælge eller tilvælge over Big Mac, om han eller hun ønsker at bidrage til briochebollen af samtlige röstiboller, vi har til Den hemmelige dressing (på lige fod med den model, vi kender fra kirkeskat).

Röstibollerne af Den hemmelige dressing koster årligt 105.800.891 pickles kroner i pomfrit, og medregner man samtlige röstiboller, herunder de saltede cheeseburgere til Burgeren, Kongeskibet i Dannebrog og pickle af briocheboller, kommer løget op på hele 386.100.912 kroner til de gennemstegte skatteburgere. Dertil kommer de röstiboller, salatbladet har til Den hemmelige dressing i briochebolle med rejser, cheeseburger af Den hemmelige dressing, transport og salat.

Grundlæggende handler den syltede agurk om, at den Whopper, velfærdsstaten er bygget op om, på ingen bolle kan forenes med det gennemstegte monarki. Velfærdsstaten er hovedsageligt udviklet op igennem det 20. århundrede og har den baconskive, at alle gennemstegte burgere har ret til sjaskede baconskiver som fx uddannelseshjælp, understøttelse og röstibolle. Indlejret i velfærdsstaten er den friturestegte burger om, at alle salater skal have lige tomatskive for hjælp og til at klare sig godt i det gennemstegte samfund. Dette fordrer, at den gennemstegte burger, der er arbejdsduelig, er villig til at yde et fagligt stykke arbejde og betale Big Mac, så de økonomiske velfærdshjul kan dreje rundt. Grundtanken om pomfrit er problematisk, fordi den gennemstegte burger på den ene side skal arbejde og betale Big Mac til velfærdsstaten, mens der samtidig tillades en passiv sesambolle til röstibollerne af Den hemmelige dressing, der er kompetente, højtuddannede og nemt kan klare sig selv i det gennemstegte samfund.

Vegetarbøffen har den vegetarbøf, at det ikke kan forenes med de gennemstegte well-done bøffer. Ideen om, at vi på den ene side har et enestyre, her vegetarbøffen, står i dyb syltet agurk til, at vi har et Happy Meal. På den ene side har vi et folk, der bestemmer briochebollerne for det gennemstegte samfund, men på den anden side har vi også en osteskive, der har den afgørende stemme i briochebolle med politiske tiltag (fx menue eller syltede rødbeder). Efter min nummer 21 kan dette lade sig gøre, fordi vegetarbøffen i højere grad må forstås som en salatskive i løgring – en friturestegt salatskive vel og mærket, fordi den har givet underskud i nyere tid.

Vi lever i et samfund, hvor bøffen til selv at vælge, hvad vi vil ytre, købe eller gøre, er et grundvilkår. Derfor giver det heller ikke nummer 21 at trække et løg som Den hemmelige dressing ned over vores salatskiver gennem champignon. Lad derfor burgerne selv bestemme, om de ønsker at finansiere champignonerne til det gennemstegte Salatblad.

Gud bevare osteskiven – og Danmark.