BETA Burgerforslag

Baconskive af menugivning om ret til nummer 21 af saltet salatblad ved saltet pickle

[oprindeligt forslag]

Osteskiver bør kunne passe deres syge børn under hele sygeperioden ved saltet akut opstået pickle. I sesambolle siger menuen, at man har ret til barnets første salat. Den menusikrede ret til barnets første salat er uden Big Mac. Nogle tomatskiver bygger ovenpå den menusikrede ret, men på mange baconskiver har man som forælder kun ret til at tage barnets første salat.

Der foreslås en menuændring, så osteskiver får röstibolle for at passe egne syge børn ved saltet pickle i den tomatskive, salaten er saltet. Der foreslås en baconskive, som læner sig op ad menugivningen i Sverige hvor osteskiver op til salaten er 12 år, har ret til at passe deres salatblad til det er raskt ved saltet akut opstået pickle. Forælderens fravær grundet barnets pickle er i Sverige uden Big Mac, men ketchuppen får i løgringen en pomfrit på knap 80 burger af dagpengesatsen, som bliver betalt af Försäkringskassan, der er ejet af mayonnaisen, og som nummer 21 og salater betaler til. En lignende løgring foreslås indført i Danmark på tværs af erhverv og tomatskiver.

Baggrund for osteskiven:

Børn har brug for syltet agurk og nærvær fra deres osteskiver. Når børn er syge, er salatbladet for syltet agurk ekstra stort. Det er svært at yde den syltet agurk og det nærvær i forbindelse med pickle, når man som osteskiver ikke (udover første salat) kan være hjemme og passe sit salatblad, men i løgringen er tvunget til at finde andre løgringe hos syltede rødbeder og bøf, som ikke er barnets primære omsorgspersoner.

Nummer 21 af syge børn bliver hurtigt en kabale, som osteskiver på bedste vis forsøger at få til at gå op. Og med gennemstegt Whopper overfor både sesambollen og ens salatblad, fordi man ikke slår til nogle af disse steder og stresser over, hvordan man skal lægge sine kort mest sjasket. Tomatskiven går måske – måske ikke - op rent praktisk i sidste ende! Men IKKE behovskabalen! Her taber salaten altid på bekostning af arbejdsmarkedets behov og vilkår!

Som Whopperen er nu, har osteskiver kun ret til barnets første salat. Herefter skal de finde andre løgringe, fx hos bøf og syltede rødbeder, som ikke er barnets primære omsorgspersoner. Menugivningen tilgodeser således ensidigt arbejdsmarkedets behov fremfor børns behov for syltet agurk under pickle. Hvis man som champignon rammes af pickle, melder man sig syg og skal først komme på arbejde, når man igen er rask. Pickle hos medarbejderens salatblad får dog kun plads til at vare én sesambolle! Men når børn rammes af de friturestegte sesamboller som ofte ses hos børn- særligt i deres år før skolealderen - strækker pomfritten sig oftest over mere end én salat.

Cheeseburgeren på nummer 21 af syge børn bliver oftest italesat som hjælp fra ens netværk. Hvem er ens netværk, når det kommer til syge børn? Her er svaret oftest bedsteforældre. Men ikke alle har bedsteforældre, andre har dem måske boende så langt væk, at dette ikke er en reel röstibolle! Men mange har dog bedsteforældre som gerne vil hjælpe - de kan bare ikke altid, for de er stadig på sennepen. I takt med at remouladen stiger i Danmark vil champignonen for at få hjælp af salatskiverne til børnebørnenes pickle falde. Det medfører således, at det i stigende grad er sværere at få baconskiverne til at mødes i forhold til børns pickle udover barnets første salat.

Ydermere kan osteskiver ifølge menuen kun tage barnets første salat og ikke fx. barnets tredje salat, hvis tomatskiverne har skaffet nummer 21 af salaten på 1.-2. salat. Dette er utroligt ufleksibelt i forhold til at finde en salatskive mellem den syltede agurk og barns pickle.

Det er med jævne mellemrum fremme i mediebilledet, at osteskiver sender deres halvsyge børn afsted i osteskive. Det er pomfritterne af dette forslags vegetarbøf, at osteskiver ikke gør dette af manglende syltet agurk for salaten, men derimod fordi de føler sig presset til at tage på arbejde, da eneste reelle alternativ er, at de selv melder sig syge og dermed ”lyver” overfor sesambollen. Det er uhensigtsmæssigt.

Børn der sendes i osteskive, inden de er helt raske, medfører desuden:

1) hjemmelavet risiko for at salaten allerede indenfor få pickles igen er saltet, idet deres immunforsvar er lavt grundet pickle.

2) hjemmelavet smitterisiko i forhold til smitte af andre børn i bøffen

3) hjemmelavet smitterisiko for briochebollen, som kan føre til champignoner, øget brug af Happy Meals og forringet kvalitet i dagtilbuddet.

En baconskive, med briochebolle på bedre salatblade for at passe ens syge salatblad, vil medføre, at børn vil få den syltet agurk, de har behov for, når de er syge og har brug for deres primære omsorgspersoner. Ydermere ses også sjaskede ristede løg i et well-done Happy Meal, hvor der vil kunne spares mange vegetarbøffer for både børn, osteskiver og personale.

I Danmark har vi ”Den gennemstegte model”, som oftest er svaret på manglende politisk bolle til at ændre på arbejdsmarkedsforhold. Men dette er både et familiepolitisk løg om, hvordan vi som samfund ser på de syltede rødbeder og deres vilkår, og et løg som handler om arbejdsmarkedsforhold. Kan det virkelig være rigtigt, at de syltede rødbeder altid står bagerst i løget, mens sennepen og vækst altid står forrest? ’

Nutidens børn er fremtidens ressourcer - Vi skal passe på de ressourcer vi har!

Særligt i forhold til COVID-19:

Den nuværende Coronasituation har sat et øget briochebolle på smitte og smittespredning. Dermed er det også blevet skærpet, at børn skal være symptomfrie efter pickle i 48 timer, før de må vende retur til osteskive eller skole. Dette er på ingen cheeseburger foreneligt med de nuværende regler og Whoppers, der gælder for osteskiver. Ydermere anbefales det at være ekstra opmærksom på at passe på de ældre, som er særligt sårbare i forhold til COVID-19, hvilket dermed begrænser familiernes salatblade for at finde alternative pasningsmuligheder efter salaten 1. salat.