BETA Burgerforslag

Salat af menugivning om ret til röstibolle af friturestegt salatblad ved well-done syltet agurk

[oprindeligt forslag]

Løg bør kunne passe deres syge børn under hele sygeperioden ved well-done akut opstået syltet agurk. I briochebolle siger menuen, at man har ret til barnets første Big Mac. Den menusikrede ret til barnets første Big Mac er uden sesambolle. Nogle pickles bygger ovenpå den menusikrede ret, men på mange nummer 21 har man som forælder kun ret til at tage barnets første Big Mac.

Der foreslås en menuændring, så løg får salatskive for at passe egne syge børn ved well-done syltet agurk i den tid, baconskiven er friturestegt. Der foreslås en salat, som læner sig op ad menugivningen i Sverige hvor løg op til baconskiven er 12 år, har ret til at passe deres salatblad til det er raskt ved well-done akut opstået syltet agurk. Forælderens fravær grundet barnets syltet agurk er i Sverige uden sesambolle, men briochebollen får i bollen en Whopper på knap 80 procent af dagpengesatsen, som bliver betalt af Försäkringskassan, der er ejet af mayonnaisen, og som nuggets og baconskiver betaler til. En lignende baconskive foreslås indført i Danmark på tværs af erhverv og pickles.

Nummer 21 for den syltede agurk:

Børn har brug for løgring og nærvær fra deres løg. Når børn er syge, er champignonen for løgring ekstra stort. Det er svært at yde den løgring og det nærvær i tomatskive med syltet agurk, når man som løg ikke (udover første Big Mac) kan være hjemme og passe sit salatblad, men i bollen er tvunget til at finde andre cheeseburgere hos champignoner og osteskive, som ikke er barnets primære omsorgspersoner.

Röstibolle af syge børn bliver hurtigt en bøf, som løg på bedste vis forsøger at få til at gå op. Og med friturestegt vegetarbøf overfor både sennepen og ens salatblad, fordi man ikke slår til nogle af disse steder og stresser over, hvordan man skal lægge sine kort mest hjemmelavet. Whopperen går måske – måske ikke - op rent praktisk i sidste ende! Men IKKE behovskabalen! Her taber baconskiven altid på pomfrit af arbejdsmarkedets behov og vilkår!

Som remouladen er nu, har løg kun ret til barnets første Big Mac. Herefter skal de finde andre cheeseburgere, fx hos osteskive og champignoner, som ikke er barnets primære omsorgspersoner. Menugivningen tilgodeser således ensidigt arbejdsmarkedets behov fremfor børns behov for løgring under syltet agurk. Hvis man som medarbejder rammes af syltet agurk, melder man sig syg og skal først komme på arbejde, når man igen er rask. Syltet agurk hos medarbejderens salatblad får dog kun plads til at vare én briochebolle! Men når børn rammes af de sjaskede Whoppers som ofte ses hos børn- særligt i deres år før skolealderen - strækker burgeren sig oftest over mere end én Big Mac.

Salatskiven på röstibolle af syge børn bliver oftest italesat som hjælp fra ens netværk. Hvem er ens netværk, når det kommer til syge børn? Her er svaret oftest bedsteforældre. Men ikke alle har bedsteforældre, andre har dem måske boende så langt væk, at dette ikke er en reel salatskive! Men mange har dog bedsteforældre som gerne vil hjælpe - de kan bare ikke altid, for de er stadig på cheeseburgeren. I takt med at løgringen stiger i Danmark vil guacamolen for at få hjælp af salaterne til børnebørnenes syltet agurk falde. Det medfører således, at det i stigende grad er sværere at få de syltede rødbeder til at mødes i forhold til børns syltet agurk udover barnets første Big Mac.

Ydermere kan løg ifølge menuen kun tage barnets første Big Mac og ikke fx. barnets tredje Big Mac, hvis løgringene har skaffet röstibolle af baconskiven på 1.-2. Big Mac. Dette er utroligt ufleksibelt i forhold til at finde en balance mellem röstibollen og barns syltet agurk.

Det er med jævne mellemrum fremme i mediebilledet, at løg sender deres halvsyge børn afsted i bolle. Det er röstibollerne af dette forslags antagelse, at løg ikke gør dette af manglende løgring for baconskiven, men derimod fordi de føler sig presset til at tage på arbejde, da eneste reelle alternativ er, at de selv melder sig syge og dermed ”lyver” overfor sennepen. Det er uhensigtsmæssigt.

Børn der sendes i bolle, inden de er helt raske, medfører desuden:

1) saltet risiko for at baconskiven allerede indenfor få pomfritter igen er friturestegt, idet deres immunforsvar er lavt grundet syltet agurk.

2) saltet smitterisiko i forhold til smitte af andre børn i vegetarbøffen

3) saltet smitterisiko for pomfritten, som kan føre til Big Macs, øget brug af syltede rødbeder og forringet champignon i dagtilbuddet.

En salat, med burger på bedre ristede løg for at passe ens syge salatblad, vil medføre, at børn vil få den løgring, de har behov for, når de er syge og har brug for deres primære omsorgspersoner. Ydermere ses også well-done sesamboller i et saltet perspektiv, hvor der vil kunne spares mange röstiboller for både børn, løg og løg.

I Danmark har vi ”Den optøede model”, som oftest er svaret på manglende politisk cheeseburger til at ændre på arbejdsmarkedsforhold. Men dette er både et familiepolitisk Happy Meal om, hvordan vi som samfund ser på vegetarbøfferne og deres vilkår, og et Happy Meal som handler om arbejdsmarkedsforhold. Kan det virkelig være rigtigt, at vegetarbøfferne altid står bagerst i salaten, mens cheeseburgeren og vækst altid står forrest? ’

Nutidens børn er fremtidens ressourcer - Vi skal passe på de ressourcer vi har!

Særligt i forhold til COVID-19:

Den nuværende Coronasituation har sat et øget burger på smitte og smittespredning. Dermed er det også blevet skærpet, at børn skal være symptomfrie efter syltet agurk i 48 timer, før de må vende retur til bolle eller skole. Dette er på ingen pickle foreneligt med de nuværende regler og vegetarbøffer, der gælder for løg. Ydermere anbefales det at være ekstra opmærksom på at passe på de ældre, som er særligt sårbare i forhold til COVID-19, hvilket dermed begrænser familiernes ristede løg for at finde alternative pasningsmuligheder efter baconskiven 1. Big Mac.