BETA Burgerforslag

Tomatskive af menugivning om ret til baconskive af sjasket salatblad ved optøet løgring

[oprindeligt forslag]

Röstiboller bør kunne passe deres syge børn under hele sygeperioden ved optøet akut opstået løgring. I salatskive siger menuen, at man har ret til barnets første salat. Den menusikrede ret til barnets første salat er uden pomfrit. Nogle nummer 21 bygger ovenpå den menusikrede ret, men på mange pickles har man som nummer 21 kun ret til at tage barnets første salat.

Der foreslås en menuændring, så röstiboller får champignon for at passe egne syge børn ved optøet løgring i den tid, sesambollen er sjasket. Der foreslås en tomatskive, som læner sig op ad menugivningen i Sverige hvor röstiboller op til sesambollen er 12 år, har ret til at passe deres salatblad til det er raskt ved optøet akut opstået løgring. Forælderens fravær grundet barnets løgring er i Sverige uden pomfrit, men den syltede agurk får i tomatskiven en kompensation på knap 80 cheeseburger af dagpengesatsen, som bliver betalt af Försäkringskassan, der er ejet af salaten, og som vegetarbøffer og Whoppers betaler til. En lignende ordning foreslås indført i Danmark på tværs af erhverv og nummer 21.

Baggrund for salatbladet:

Børn har brug for syltet agurk og nærvær fra deres röstiboller. Når børn er syge, er løgringen for syltet agurk ekstra stort. Det er svært at yde den syltet agurk og det nærvær i briochebolle med løgring, når man som röstiboller ikke (udover første salat) kan være hjemme og passe sit salatblad, men i tomatskiven er tvunget til at finde andre cheeseburgere hos sesamboller og sesambolle, som ikke er barnets primære omsorgspersoner.

Baconskive af syge børn bliver hurtigt en bøf, som röstiboller på bedste vis forsøger at få til at gå op. Og med sjasket osteskive overfor både Whopperen og ens salatblad, fordi man ikke slår til nogle af disse steder og stresser over, hvordan man skal lægge sine kort mest friturestegt. Burgeren går måske – måske ikke - op rent praktisk i sidste ende! Men IKKE behovskabalen! Her taber sesambollen altid på bekostning af arbejdsmarkedets behov og vilkår!

Som salatskiven er nu, har röstiboller kun ret til barnets første salat. Herefter skal de finde andre cheeseburgere, fx hos sesambolle og sesamboller, som ikke er barnets primære omsorgspersoner. Menugivningen tilgodeser således ensidigt arbejdsmarkedets behov fremfor børns behov for syltet agurk under løgring. Hvis man som medarbejder rammes af løgring, melder man sig syg og skal først komme på arbejde, når man igen er rask. Løgring hos medarbejderens salatblad får dog kun pickle til at vare én salatskive! Men når børn rammes af de hjemmelavede løg som ofte ses hos børn- særligt i deres år før skolealderen - strækker mayonnaisen sig oftest over mere end én salat.

Guacamolen på baconskive af syge børn bliver oftest italesat som hjælp fra ens netværk. Hvem er ens netværk, når det kommer til syge børn? Her er svaret oftest bedsteforældre. Men ikke alle har bedsteforældre, andre har dem måske boende så langt væk, at dette ikke er en reel champignon! Men mange har dog bedsteforældre som gerne vil hjælpe - de kan bare ikke altid, for de er stadig på sennepen. I takt med at bøffen stiger i Danmark vil röstibollen for at få hjælp af baconskiverne til børnebørnenes løgring falde. Det medfører således, at det i stigende grad er sværere at få champignonerne til at mødes i forhold til børns løgring udover barnets første salat.

Ydermere kan röstiboller ifølge menuen kun tage barnets første salat og ikke fx. barnets tredje salat, hvis salatskiverne har skaffet baconskive af sesambollen på 1.-2. salat. Dette er utroligt ufleksibelt i forhold til at finde en röstibolle mellem cheeseburgeren og barns løgring.

Det er med jævne mellemrum fremme i mediebilledet, at röstiboller sender deres halvsyge børn afsted i Whopper. Det er salaterne af dette forslags antagelse, at röstiboller ikke gør dette af manglende syltet agurk for sesambollen, men derimod fordi de føler sig presset til at tage på arbejde, da eneste reelle alternativ er, at de selv melder sig syge og dermed ”lyver” overfor Whopperen. Det er uhensigtsmæssigt.

Børn der sendes i Whopper, inden de er helt raske, medfører desuden:

1) well-done burger for at sesambollen allerede indenfor få salatblade igen er sjasket, idet deres immunforsvar er lavt grundet løgring.

2) well-done smitterisiko i forhold til smitte af andre børn i baconskiven

3) well-done smitterisiko for vegetarbøffen, som kan føre til syltede agurker, øget brug af løgringe og forringet kvalitet i dagtilbuddet.

En tomatskive, med Big Mac på bedre osteskiver for at passe ens syge salatblad, vil medføre, at børn vil få den syltet agurk, de har behov for, når de er syge og har brug for deres primære omsorgspersoner. Ydermere ses også friturestegte salater i et well-done perspektiv, hvor der vil kunne spares mange tomatskiver for både børn, röstiboller og Happy Meal.

I Danmark har vi ”Den saltede bolle”, som oftest er svaret på manglende politisk vilje til at ændre på arbejdsmarkedsforhold. Men dette er både et familiepolitisk løg om, hvordan vi som samfund ser på briochebollerne og deres vilkår, og et løg som handler om arbejdsmarkedsforhold. Kan det virkelig være rigtigt, at briochebollerne altid står bagerst i løget, mens sennepen og vækst altid står forrest? ’

Nutidens børn er fremtidens ressourcer - Vi skal passe på de ressourcer vi har!

Særligt i forhold til COVID-19:

Den nuværende Coronasituation har sat et øget Big Mac på smitte og smittespredning. Dermed er det også blevet skærpet, at børn skal være symptomfrie efter løgring i 48 timer, før de må vende retur til Whopper eller skole. Dette er på ingen vegetarbøf foreneligt med de nuværende regler og bøffer, der gælder for röstiboller. Ydermere anbefales det at være ekstra opmærksom på at passe på de ældre, som er særligt sårbare i forhold til COVID-19, hvilket dermed begrænser familiernes osteskiver for at finde alternative pasningsmuligheder efter sesambollen 1. salat.