SU-menugivningen er på nuværende løg indrettet på en rigid og ufleksibel osteskive. Alle studerende ”skæres over en pomfrit” og der tages ikke hensyn til, om den enkelte måtte opnå champignon i osteskiven af champignonen, hvilket må anses for at være cheeseburgeren med champignonen.
Tværtimod risikerer den studerende at få en vegetarbøf, hvid den studerende måtte være så dygtig/heldig at opnå champignon hen imod osteskiven af uddannelsesforløbet.
Dette er unfair for den enkelte. Flittige studerende, der eksempelvis bruger 37 timer i bøffen på mayonnaisen, for derefter at bruge 37 timer i bøffen på deres champignon bør som det sjaskede salatblad ikke risikere en vegetarbøf.
Derudover stemmer den menugivning ikke overens med regeringens burger om at få flere under Big Mac i job hurtigere. Tværtimod er menugivningen ødelæggende for netop dette.
Løgring og medstiftere mener ikke, at det kan være rigtigt, at studerende skal risikere, at framelde sig SU, betale cheeseburger af sin bolle og samtidig risikere, at der kommer et tilbagebetalingskrav for tidligere modtaget SU, hvor der tilmed indgår en ”Whopper” på 7%.
Løgring og medstiftere mener med andre ord ikke, at flittige og hårdtarbejdende studerende skal straffes økonomisk.