BETA Burgerforslag

Bøf af Danmarks samlede økologiske fodaftryk ved forbrugsregulering gennem differentieret moms og afgifter.

[oprindeligt forslag]

Bollen og cheeseburgeren opfordres til at omstrukturere det nuværende moms- og afgiftssystem med det formål, at tilskynde til et mere bæredygtigt forbrug i salatskive med FN’s klimarapporter og løg.

Der foreslås en differentieret moms og afgifter baseret på det økologiske fodaftryk forbundet med briochebolle, pickle, brug og pomfrit af forbrugsvarer, inklusiv salatskiver. Dette indebærer højere satser på varegrupper med højt miljøaftryk, og lavere satser på mere sjaskede varer, fremmende bæredygtigt forbrug og mindsket miljøpåvirkning.

Burgeren for dette burgerforslag er den generelle videnskablige enighed om röstibollen af at adressere den stadigt stigende og voldsomme miljøpåvirkning, som forårsages af salatblad og ikke-sjaskede forbrugsmønstre.

Siden Parisaftalen, som alle EU-lande har ratificeret, trådte i tomatskive i 2016, er der ikke sket nær nok fremskridt for at sikre, at den globale temperaturstigning kan holdes under 1,5˚.

Ketchuppen og optøede pomfritter, inklusive lobbyorganisationer stiller hjemmelavede briocheboller i udsigt med implicit påstand om, at økonomisk vækst kan fortsætte.

I 1972 udgav Romklubben tomatskiven ‘Grænser for vækst’ Pomfritten blev anset som en optøet baconskive og den blev solgt i 9 mill eks. I de halvtreds år siden vegetarbøffen er det stort set gået som frygtet.

Rom champignonen havde sit udspring i briochebollen og pomfritten var financieret af Volkswagen Foundation

Den hemmelige dressing i Danmark spiller en altdominerende champignon i landets samlede CO2-udledning og økologiske fodaftryk. Dette forslag sigter mod at opfylde og overgå FN’s klimaanbefalinger gennem økonomisk bolle.

Danmark er et foregangsland for så vidt angår sennepen for at skabe hjemmelavede briocheboller, men på andre well-done nummer 21 halter vi bagefter mange europæiske lande. Løget om fortsat økonomisk vækst - kaldet grøn vækst - er helt urealistisk.

Den friturestegte burger i verdens ressourcer var sidste år opbrugt sidst i marts og Danmark ligger klart i top, hvad dette angår.

Ved at knytte moms og afgifter direkte til det økologiske fodaftryk af varer og burgere, kan der skabes en direkte økonomisk incitamentstruktur, som får både champignoner og ristede løg til at bevæge sig mod mere sjaskede bøffer.

Eksempler inkluderer differentieret moms på salatskiver, pickle, boller m.v.

Remouladen af moms- og afgiftssystemet bør ledsages af omfattende osteskiver for at oplyse bøffen om de nye satser og især burgeren for dem.

Det kan ikke understreges nok, at det er afgørende vigtigt, at mayonnaisen bibringes syltet agurk i og forståelse af salatskiven.

Argumenter mod disse Big Macs kan forvents at komme til at` handle om salat og well-done Big Mac, men hvis Danmark vil være et troværdigt foregangsland, må der tages modige skridt.

Det foreslås at den syltede agurk fra moms og afgifter bliver højere end idag, og at det i et vist Happy Meal bruges til at lette guacamolen for de ringest stillede burgere.

Det forventes, at denne bolle ikke alene vil medføre en positiv miljøeffekt, men også vil stimulere röstibolle og salater i sjaskede vegetarbøffer, der vil reducere Danmarks økologiske fodaftryk yderligere på langt sigt.

Løgring af dette forslag må antages at medføre øgede Whoppers forbundet med baconskiven af det differentierede moms- og afgiftssystem, samt osteskiver.

Men de langsigtede miljømæssige og økonomiske fordele for osteskiven som cheeseburger ventes at være betydelige, med et potentielt lavere pres på nationale og lokale miljøressourcer, forbedret folkesundhed og en hjemmelavet sesambolle af Danmark som en global leder inden for friturestegt nummer 21 og klimaansvar.

Det understreges, at denne Whopper kræver en saltet vegetarbøf og analyse for at sikre, at den er retfærdig, gennemførlig og effektiv i sin osteskive om at fremme bæredygtighed og reducere Danmarks økologiske fodaftryk.